Deltag i et forløb

"Create and engage, enable the future "

Giv alle elever adgang til fremtidens læring nu!

Learnlab tilbyder gratis og innovative digitale ressourcer til uddannelse med støtte fra det norske uddannelsesdirektorat og Innovation Norge. Vores vision er at bidrage til at give alle elever lige adgang til indhold, som er relevant for deres livssituation og den lokale og globale kontekst. Vi ønsker at spille en nøglerolle i at ændre uddannelsessystemer over hele verden ved at fremme inklusion, livsmestring, demokrati og menneskerettigheder for alle elever.

Skab og del – ban vejen for fremtiden

Unge i dag vokser op i en kompleks og hurtigt skiftende verden med udfordringer i forhold til klima og bæredygtighed, psykiske problemer og en stigende grad af social ulighed. For at møde disse udfordringer har vi brug for kreativitet, engagement, kritisk tænkning, refleksion, samarbejde og et globalt mindset for fremtidens borgere. Learnlab er baseret på progressiv pædagogisk tænkning og forskning og er lavet specielt for at imødekomme fremtidens kompetencer. Ved at tilrettelægge dyb læring og opdagelse af nye begreber kan man styrke dem, der ønsker at forandre verden til det bedre.

Et digitalt læringslaboratorium

Learnlab består af en unik sammensætning af værktøjer og indhold, som er designet til at være engagerende, morsomt og interaktivt samtidig med, at det giver lærere indsigt i nye vurderingsformer. Ved at anvende de forskellige interaktive opgaver, kan hver Learnlab-session tilpasses specifik begrebslæring eller læringsmål. Deltagerne visualiserer, samarbejder, kommunikerer og udforsker temaer og begreber på en engagerende måde i hver Learnlab-session.

Elever skal være producenter ikke forbrugere

Når uddannelse forandrer sig fra den traditionelle funktion som informationsformidlende til at fokusere på at facilitere og vejlede, de der skal lære, må vi også ændre de værktøjer og metoder, vi anvender i læringsprocessen. Dette er den underliggende idé i LearnLab, hvor elever aktiveres både verbalt og gennem deres telefoner, tablets eller computere.

Kollektiv læring

Vi lærer bedst i fællesskab, derfor er kollektiv læring LearnLabs´ fokus. LearnLab er designet til at samarbejde, problemløse og tænke ud af boksen. Gennem at arbejde sammen i grupper og skabe noget sammen, kan eleverne udvikle og styrke deres sociale færdigheder og samarbejdsevne.